Supplement fra:
1. Forskning fra Dahlbergs Insitut for diagnostik og istandsættelse af historisk byggesubstans i forskningscentrumet for hansestaden Wismar, i kongresbind 9. Hanseatischen Sanierungstage "Putzinstandsetzung", Kühlungsborn 1998, udgivet af Verlag für Bauwesen Berlin 1998:
"For øjeblikket findes der kritiske bemærkninger til eksistensen af "opstigende fugt" [...] Det vil være til sin fulde ret at deraf at udlede, at på specielt historiske bygninger er fugtoptagelsen sammenlignet luften fra undergrunden i byggeværket overvejende, fordi høje koncentrationer af opløselige salte spiller en dominerende rolle.
Denne problematik er fra virkeligheden, den må yderligere blive diskuteret og ganske vidst gerne derfor, således at anvendelsen af fremgangsmåden hvormed man tørlægger med efterfølgende indbygning af horisontal byggetætninger ikke bliver overvurderet"
(Venzmer, Lesnych, Kots: Modellversuche zum Trocknungsverhalten sanierputzbeschichteter Ziegel)
2. Forskning Fraunhofer-Institut für Bauphysik IBP Institutsteil Holzkirchen, kan læses i: Elke Nürmberger: "Bauforschung, Labor unter freiem Himmel, Das Fraunhofer-Institut für Bauphysik IBP unterhält in Holzkirchen die weltweit größte Freilandversuchsstelle", Arconis 1/99:
"Opstigende fugt: Denne diagnose er ofte ikke rigtig, på grund af overgangsmodstanden mellem forskellige stoffer, eksempelvis murstens mørtel hvor den er meget høj. Stig-højden er ved murstensmurværk derfor cirka 20 cm, ved brudstensmurværk kan det være noget højere."
3. Helmut Künzel: "Bauphysik - Geschichte(n) Nr. 17, Aufsteigende Feuchte: Großes Fragezeichen!" in: ARCONIS 4/02:
"[...] Allerede årtier tilbage til den nære fortid, blev forskellige steder laboratorie-undersøgelser med vandprøver fra murerne, som blev opstillet i et vandbad for at opfatte den opstigende fugt kvantitativt. Altid havde man kun fastslået gennemfugtigninger over tre stenskifter. Det passede så slet ikke til erfaringerne fra praksisen med gennemfugtighedsbillederne over en til to etager [...] Forklaring: Vandoptagelsen fra murværket af sten og mørtel bliver hovedsaglig bestemt gennem overgangsmodstand mellem sten og mørtel eller mørtel og den følgende sten. Den forestilling, at et murværk skabt af godt sugende mursten og godt sugende kalkmørtel ligeledes er godt sugende, må derfra blive korrigeret. Kalkmørtelen er ganske vidst ved umiddelbar kontakt med vand meget sugende, vandoptagelse fra en fugtig mursten er dog på grund af overgangsmodstand meget mindre. Det sætter sig fra en situation til en anden hurtigt. [...]
Facit: Opstigende fugt kommer i praksis ikke så hyppigt som diagnosticeret og som saneringsforanstaltninger imod hvad som der er i fortiden blevet gennemført. De egentlige årsager til de i praksisen forekommende fugtskader er hovedsagligt salttilsættelser i murværker (muresalpeter) og sommerkondensens tilbageførsel. [...]
Derfor er en supplerende spærrelag (i fundamentet) egentlig ikke nødvendigt. [...]
Hidtil var fugtskader som den beskrevede art i gamle bygninger sat sammen i den sammenhæng, at det er først siden cirka 1900 sædvanligt, at anbringe horisontalspærre nedenfor det afgåede murværk og derfor optræder "opstigende fugt" ikke mere ved senere byggeri. Men forbedringen af miljøhygiejne kan man bringe i sammenhæng med dette tidspunkt. [...] Man behøver kun en bygningsteknisk fagmand, der dog ikke var fortrolig med problemer fra saltindflydelsen og med hygroskopiteten, havde opbragt horisontalspærre-hypotesen og dermed var de snart overtaget fra fagverden. Sådan nogle fejlagtige domme kan have et langt liv, ligesom vi med den erfaring vi har med den "åndende væg".
Det vil under de skildrede forhold være rimeligt, omniøst, det fra barneplejen overtagede ord "tørlægge" at stryge det til den byggepsykriatiske vokabular. Så det i det beskrevede tilfælde påkrævet saneringsforanstaltninger ikke bliver gement."
og
"IBP-Mitteilung 337, 25 (1998) Neue Forschungsergebnisse, kortfattet
H. Künzel
Skadeårsager på gamle bygninger: Opstigende fugt, hygroskopisk fugt eller kondens?
[...] Opstigende fugt
Opstigende fugt bliver i forbindelse med afhjælpnings drænage, horisontalspærre eller injektion meget hyppigere diskuteret end skadeårsagerne, som de i praksis optræder. Ydermurerne fra vandslotte eller havne-murer, som har direkte vandadgang, er højest fugtig ind til anden eller tredje stenlag. Dette stemmer overens med mætningsresultater som at man tidligere ville have fundet i forskellige institutter. [Billed-henvisning] Under tiden kan man ved en gennemgående mørtelstribe eller ved puds notere en høj opstigningsgrænse, som ved dette murværk er meget ringe og slutter ved murstensmurværk ved cirka 20 cm. Grunden til dette skyldes, at mellem de forskellige materialer som mursten og mørtel er blevet en stor overgangsmodstand. Opstigende fugt er herfra atforvente ved murstensmurværk op til 20 cm og kan optræde noget højere ved brudstensmurværk med en stor mørtelandel.
Hygroskopisk fugt (muresalpeter)
Ved høje synlige murværksgennemfugtigninger som nogle decimeter - ofte langs stueetagen - er i reglen hygroskopisk salt [fækalier som er sprøjtet på vægen] årsagen. Jo højere saltindholdet er, desto større er det varige fugtindhold, som i udvendig puds respektivt i murværk som sætter sig ind fra jordens fugtabsorvation fra den omgivende luft. [...] Forbedringen af by- og landsbyhygiejnen ved omskiftningen fra det 19. til det 20. århundrede faldt cirka sammen med indførelsen af horisontalspærringen af bygninger, og man fik tilbagegang i det synlige murefugt som er fejlagtigt tilskrevet den sidst nævnte omstændelighed. [...]"